Bryllupskage


Det du skal bruge er:

Bryllupskagestativ
Lagkageringe i forskellige størrelser, eller du kan lave dem selv af pap, der formes til ringe
Et plastikchartek til at lave marcipan roser og blade

Valnøddebunde:
300 g æggehvide
500 g sukker
1 kg valnødder

Marengs:
50 g kartoffelmel
4 spsk. sukker
625 g æggehvide
500 g sukker

Blåbær sylt:
200 g blåbær
½ stk. vaniljestang
100 g sukker
saften fra ½ citron


Blåbær bomber:
½ liter piskefløde
150 g god hvid chokolade
4 blade husblas
hele blåbær sylten som skal være afkølet

Blåbær bomberne skal nedfryses min. dagen før bryllupskagen skal lægges endeligt sammen.

Trøffelcreme:
150 g sukker
80 g maizena
1 stk. vaniljestang
1 liter mælk
2 stk. æggeblommer
9 bl. husblas
500 g god mørk chokolade (ca. 64%)
3 liter piskefløde
3 dl pasturiserede æggehvider

Marcipan:
2 kg ren rå marcipan
1 kg flormelis
ca. 300 g glukosesirup

Marcipanen bruges både til at overtrække kagerne med samt til pynten.

Sådan gør du:

Valnøddebunde:

Blend sukker og valnødder fint evt. i en foodprocessor. Æggehviderne tilsættes først, når nødderne er så fint blendede, som overhovedet muligt. Lad grøden køre nogle minutter og hæld den derefter op i en stor skål.

Marengs:
Kartoffelmel og 4 spsk. sukker blandes i en meget stor skål. Tilsæt alle æggehviderne og pisk dem stive, mens den resterende sukker kommes i undervejs.

Bundene:
Nøddegrøden røres godt sammen med ca. 1/3 af marengsen. Kom så dette op i den resterende marengs og vend nu det hele forsigtigt sammen. Stop når massen er ensartet. Klargør bagepapiret og bageplader.
Til hver kagestørrelse skal bruges 3 stk. valnøddebunde. Anvend kageringene, som en slags skabelon til at ramme den præcise størrelse på bundene. Ringen placeres på bagepapiret. Kom valnøddedejen op i en stor sprøjtepose med et lille hul i.

Dejen sprøjtes ud i en hel jævn cirkel i en tykkelse af ca. 1 ½ cm. Cirklen skal stoppe ca. 1 cm fra kageringens kant. Flyt skabelonen og gentag. Sprøjter du flere bunde på samme bageplade, sørg da for at de har lidt afstand til hinanden, da de flyder en anelse ud under bagningen.

Fortsæt til du har alle de bunde, du skal bruge. Bundene bages ved 170 grader til de er gyldne og giver efter ved et let tryk, mellem 15 og 40 minutter.
Bemærk at små bunde skal have kortere bagetid og store bunde skal have lidt længere bagetid.

Bundene afkøles helt og udstikkes endeligt med hver tilsvarende lagkagering for at få en helt fin og skarp kant.

Blåbær sylt:
Alle ingredienser koges uden låg ca. 15 minutter og afkøles fuldstændigt i køleskab i minimum 2 timer. Husblassen lægges i blød i en ½ liter vand i en ½ time. Piskefløden varmes op til ca. 80 grader og tages af varmen.

Imens finthakkes chokoladen og kommes op i en stor skål. Halvdelen af den godt varme fløde hældes over chokoladen, rør godt til chokoladen smelter og massen er blank. Tilsæt mere og mere varm fløde. Husblassen vrides for vand og kommes direkte op i den lune chokoladefløde. Hæld cremen gennem en sigte op i en ren skål. Tildæk cremen med husholdningsfilm. Cremen afkøles fuldstændigt i køleskab i minimum 3 timer.
Blåbær bomber:
Den iskolde og stive hvide creme piskes let luftig med en håndmikser. Tilsæt den iskolde blåbær sylt og lad den piske med. Kom blåbærcremen op i en sprøjtepose med et lille hul og sprøjt blåbærcremen ud i små ens bomber i diameter som en 2 krone. Nedfrys bomberne til den efterfølgende dag.
Trøffelcreme:
Husblassen lægges i blød i en ½ liter koldt vand. Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene mases sammen med en anelse af sukkeret på bordet med en paletkniv, således at kornene skilles ad. Sukker, maizena og vaniljesukker blandes og piskes godt med 1 dl af mælken. Til sidst piskes æggeblommerne i. De resterende 9 dl mælk koges i en gryde med den tomme vaniljestang. Så snart mælken koger, tilsættes blandingen og der piskes godt, indtil cremen koger og tykner. Husblassen vrides for vand og kommes direkte op i den varme creme. Pisk godt.

Chokoladen hakkes fint og kommes i en stor skål. Den varme vaniljecreme hældes over chokoladen. Pisk godt til alt er smeltet og massen er skinnende blank. Pisk fløden til let skum. ¼ af skummet kommes op i den lune chokolademasse og pisk kraftigt. Tilføj yderligere en ¼ skum og pisk godt. Nu kommes chokolademassen op i skålen med det resterende kolde skum og dette vendes nu forsigtigt sammen. Æggehviderne piskes stive og vendes i sammen med fløden.


Marcipan:Alle ingredienser æltes sammen, evt. i en røremaskine, til en ensartet og smidig masse.

Opbevares ved stuetemperatur i en tætsluttende pose til det anvendes til overtræk, roser og blade. Blandingen kan gemmes i op til 3 dage.

Roser:Indfarv lidt af marcipanen med en smule rød frugtfarve.
Til hver rose formes først en kegle ved at trille det første rosenblad til en spids som også bliver det inderste i rosen. Herefter opbygges rosen ved at placere seks blade udenom. Det vigtigste er, at roserne til hver etage er lige store. Du skal bruge 3 stk. roser til hver kageetage i forskellige størrelser. Ligesom kagerne har forskellige størrelser.
Blade:Indfarv lidt af marcipanen med en smule grøn frugtfarve. Udrul tyndt og udstik i runde cirkler (ca. 5 cm i dia.) Udstik "blade" af cirklerne. Disse lægges i chartek, og der markeres ribber i bladene med enden af en køkkensaks. Hvis du bøjer dem en anelse giver det dem lidt liv. Du skal bruge 3 stk. balde til hver kageetage og i forskellige størrelser, der igen skal svare til størrelserne på kagerne.
Opbygning:
Trøffelcremen tilberedes først, når de udstukne bunde er lagt klar i alle lagkageringene og ikke før!

Tilskær om nødvendigt alle bundene så de har fine skarpe kanter. Læg bunden på et plant fad med bagepapir til hver kage med kageringen udenom.

Tilbered nu trøffelcremen og fordel halvdelen af trøffelcremen på alle kagerne. Fordel cremen med en paletkniv så den ligger i et jævnt lag.

Tag de frosne blåbærbomber ud af fryseren og fordel halvdelen af bomberne ovenpå trøffelcremen. Tryk bomberne let ned i cremen og stryg med en palet, således at bomberne ligger nede i trøffelcremen.
Læg endnu en bund på og fordel en 1/5 del af resten af trøffelcremen herpå. Den resterende creme bruges til at stryge kagernes kanter og toppe med til sidst. Glat cremen jævnt ud og tilføj resten af blåbær bomberne. Tryk forsigtigt bomberne ned i trøffelcremen og læg så de sidste bunde på som låg. Kagerne dækkes med film og stilles i køleskab i op til 4 dage. Kagerne kan også fryses nogle dage, hvis du er i god tid.
Tag kageringene af kagerne. Er det en metalring, kan du evt. bruge en varm klud i siderne så den forsigtigt løsnes fra kagens sider. Kagernes kanter og toppe stryges jævne med den lille rest af trøffelcreme og fungerer samtidig som lim til marcipanen. Overtræk nu hver enkelt kage med den tyndt udrullede marcipan og skær kanterne omhyggeligt til.
Sæt hver kage på bryllupskagestativet og dekorer med roser og blade og en fantastisk bryllupskage er nu klar til servering.

Riis - Lars Steen Pedersen


 I Riis vil du ikke kunne læse om hvem der har været indblandet i hans profesionelle karriere i form af hvilke personer der var med omkring hans doping. Han mener ikke dette spiller nogen rolle nu, eftersom der er gået rigtig mange år siden hele denne polemyk fandt sted. At Bjarne Riis ikke stikker og altså udleverer andre fra sporten, tilskyndes af mange andre som selv har eller er en del af cykelsporten idag.

Netop udkommet i november 2010 er bogen om Bjarne Riis, med fortællinger omkring hans karriere som cykelrytter og sportsdirektør. Den indeholder personlige historier om alt det, som ingen vidste og heller ikke måtte vide, koste hvad det ville.

Bjarne Riis var i mange år Danmarks største sportsstjerne, men har siden været i dopinglysets søgelys. Efter sin aktive cykelkarriere, har han i mange år haft succes som sportsdirektør, med et fantastisk cykelhold, der har opnået mange flotte resultater.

Riis beretter om en mand, der havde mod til at sætte sig mål i livet for sin karrierer, og nå dem. Bogen er hudløst ærlig og omhandler hele hans liv i medgang og modgang startende med en svær barndom, omkring det at være professionel cykelrytter og dets svære bekostninger, omkring hans skilsmisse, dopingmisbrug, hans private op og nedture mm. Riis giver indblik i alt hvad der følger med omkring det at have en professionel sportskarriere som cykelrytter af løgne, bedrag, nederlag, konflikter men heldigvis også de utallige sejre det har bragt Bjarne Riis gennem hans lange cykelkarriere.

Bogen er skrevet af Lars Steen Pedersen, der tidligere har skrevet biografier om andre sportsfolk, i samarbejde med Bjarne Riis selv. Forlaget bag bogen er Peoples Press og bogen indeholder 514 siders læsestof. Forfatteren Lars Steen Pedersen udvælger med omhu de biografier, han har lyst til at skrive. Han vil være sikker på, at motivationsfaktoren hos den person bogen skal omhandle, virkelig har en god historie at fortælle, og ikke kun vælger at gøre det for pengenes skyld. Man kan ikke komme udenom, at det store salgstal, som bogen allerede efter blot en lille måned på hylderne, har givet i afkast, vil betyde en væsenlig sum til både forfatter og Bjarne Riis selv. Det forventes at bogen kommer til at ligge under rigtig mange juletræer i 2010, idet bogen allerede er blevet solgt i over 20.000 eksemplarer. Og denne hast forventes at fortsætte når den store julehandel træder ind i løbet af december måned.

Kritikere har været på banen for at udskælde Bjarne Riis endnu engang, og påpege, at han burde dele ud af overskudet fra salg af bogen. Dette overskud skulle efter kritkkernes mening gå til anti doping, idet de mener, han udelukkende har haft så stor en karriere som professionel cykelrytter, pga. doping. Men dette slår Bjarne Riis hen, og påpeger at han allerede har og gør en hel del, for at sikre at den skandaleramte cykelsport kan komme på fode igen, uden doping. Han har haft ansat dopingspotter på sit cykelhold, Team CSC og har ligeledes postet en stor sum penge i UCI's antidoping program samt implementeret hans eget succesprogram for antidoping på Team CSC. Så derfor mener Bjarne Riis ikke, at overskudet fra Riis skal gå til bekæmpelse af doping.

Med den ærlige beretning fra livet med cykelsport, hans kone, samt forholdet til faderen, spås det fra eksperter, at Bjarne Riis genvinder sin troværdighed og opnår tilgivelse blandt danskerne. Og denne effekt vil yderligere brande Bjarne Riis og eventuelle sponsorer, som han har brug for til sit cykelhold, vil ikke have betænkeligheder, ved at støtte Bjarne Riis's foretagende.

Kajkager

De legendariske Kaj Kager har længe været meget populære. De ser festlige ud i bagerens vindue, og de er ofte et stort hit blandt kagespisere.



Her kommer en opskrift på Kaj Kager:

Lagkagebunde
Jordbær marmelade - eller anden favorit marmelade

Marcipan
Grøn frugtfarve

Smørcreme:
100 g smør
1 2/3 dl sigtet flormelis
2 tsk mælk
rød frugtfarve
evt. vanilie essens

Pynt:
Hvid glasur
Små chokoladeknapper

Udstik lagkagebundene i stykker på ca. 5 cm. Læg 2 bunde sammen med marmeladen. Vil du have chokoladebund, skal du først dyppe den nederste lagkagebund i chokolade og stilles på bagepapir - evt. kan du sætte dem i køleskab til chokoladen er stivnet. Dyppes lagkagebunden i chokolade, forhindres at bunden hurtigt tørrer ud.

Pisk smør godt med mixer, til det er glat. Tilsæt mælk og flormelis mens der stadig piskes til smørmassen er glat og jævn. Tilsæt frugtfarve og smag til med vanilie essens.

Marcipan farves med grøn frugtfarve, rulles ud i ca. 2,5 mm tykkelse og udskæres i passende størrelse.

Fordel smørcremen ovenpå lagkagebunden i en halvkugle og glat godt til. Evt. kan smørcremen sprøjtes på bunden med en sprøjtepose. Herefter beklædes kagen med den grønne marcipan og pyntes til et Kaj kage ansigt med glasur og chokoladeknapper. Munden kan du forsigtigt skære ud med en skarp kniv, og lave en tunge i marcipan som du farver med rød frugtfarve. Øjne af små chokoladeknapper kan du lime fast med hvid glasur.

Stil kagerne i køleskab et par timer indtil de er godt faste i smørcremen. Herefter klar til servering.

Guldminerne - Rasmus Ankersen

Succes forfatter Rasmus Ankersen udgiver endnu en bog, baseret på viden omkring træning og udvikling af elitesportsudøvere. Til sin nye bog, Guldminerne, hemmeligheden bag verdens bedste sportsfolk, har Rasmus Ankersen rejst rundt til seks nøje udvalgte lande, for at afkode deres viden omkring træning og udvikling af sportsfolk på verdensplan. Hvad er det lige nøjagtigt der gør, at bestemte lande er fantastiske til at producere sportsfolk i verdensklasse i en given disciplin. I hvor tidlig en alder skal der sættes ind på netop denne sportsgren, hvis man vil nå verdenseliten. Det er bestemt ikke uden betydning hvornår et barn begynder sin træning i en given sport. Indenfor nogle sportsgrene topper eliten som 14-15 årige, andre grene er de i starten af 20'erne mens andre grene har ældre udøvere med i toppen.
I Guldminerne kan du læse om fodboldspillere fra Brasilien, mellem- og langdistanceløbere fra Etiopien, sprintere fra Jamaica, mellem- og langdistanceløbere fra Kenya, kvindelige golfspillere fra Korea og kvindelige tennisspillere fra Rusland.
I afkodningen af disse seks landes udvikling af sportsudøvere, har Rasmus Ankersen set på levestil og træning, og set at betydningen af at have kompetente trænere og forældre omkring sig spiller en størrere rolle end at være i besiddelse af de mest fantastiske træningslokaler og udstyr. Derudover er det vigtigt at de unge har forbilleder foran sig, så disse skaber lysten til at blive bedre til sin sportsgren. I Korea griber forældre til deres endnu ikke fødte børn til yderligheder, idet de allerede inden planlægger barnets kommende sportsgren og allerde mens barnet endnu er i mors mave, forbereder denne sport. Alt dette afdækkes i Rasmus Ankersens nye bog Guldminerne.

Rasmus Ankersen har yderligere skrevet En vinders DNA, Leder DNA og Opdragelse af en vinder. Forfatteren er selv tidligere elitesportsudøver, men måtte stoppe sin fodboldkarriere pga. en skade, med hvilken han ikke længere kunne fortsætte på højt plan. Derefter blev han coach og træner for F.C. Midtjyllands fodbolddrenge. Og siden da har han uddannet sig til coach og fordybet sig i og skrevet bøger omkring udvikling af bl.a. eliteudøvere. Ifølge Rasmus Ankersen eksisterer talent ikke, hvilket han i sine tidligere bøger har bevist, så det kan undre, at så mange trænere, også trænere på eliteplan, bliver ved med at fokusere på finde talenter og udvikling af disse såkaldte talenter.

Brudebuket

Til et bryllup hører der blomster til. Traditionen tro, er det manden, som vælger brudebuketten. Men ikke alle brude har det godt med at det er den kommende gom, som skal stå for at vælge blomster. Dette fordi de måske har noget helt specielt i tankerne, som kunne passe til deres brudekjole, som gommen selvfølgelig ikke har set, og dermed ikke kender stilen, og hvilken form buketten skal have for at passe ind. Men flere brude lader nogle ord falde omkring ønsker til blomsterne og deres farve og form på buketten. Mens andre sørger for, at blomsterhandleren får set et billede af kjolen og måske lige lader et par ord falde, så blomsterdekoratøren kan råde gommen på rette vej.

Eller måske er I ikke så traditionsbundne, at I sagtens kan være fælles om at vælge buket og blomster til borddekoration, eller I vælger måske helt at lade bruden stå for blomster indkøbet alene. Et gammelt sagn siger, at brudebuketten skal lægges i kirkens våbenhus, og kan bruden ikke lide buketten, kan hun vælge at takke nej til gommen og dermed aflyse brylluppet.

Hver enkelt blomst har sin helt egen betydning. Kalla som er en ofte brugt blomst i brudebuketter står for indre skønhed. Orkider betyder luksus. Rosen betyder evig kærlighed, hvis den vælges i mørkerød, den hvide betyder ærlig kærlighed mens den gule rose står for misundelse og mistro. Så du kan hurtigt lægge et enten forkert budskab i buketten, eller netop uden ord understrege hvad du synes om din tilkommende.

Derudover er det heller ikke unden betydning, hvor mange blomster der er i en buket. 10 blomster må siges at være til frieri, idet det signalerer "vil du gifte dig med mig". En enkelt blomst fortæller "du er min eneste ene" mens 7 blomster siger "jeg elsker dig". Men ofte er der mange flere end bare 10 blomster i en brudebuket, med mindre man er til det super enkle, som bestemt også kan være flot.
Farverne til valg af buket er heller ikke uden betydning. De signalerer hver især noget ganske forskelligt.

Blå – Jeg vil altid være ved din side
Gul – Du er solen i mit liv/fejhed/falskhed
Hvid – Renhed
Lilla – Held og lykke
Mørkerød – Kærlighed, afsavn
Orange – Trofast, venskab
Rosa – Forelskelse og troskab
Rød – Jeg tæller dagene til vi ses igen
Igen betyder det frieri, hvis du sammensætter en blomsterbuket i røde, hvide og blå farver.